Når nogen dør, er det først og fremmest en personlig tragedie. Men det kan også være en svær tid rent praktisk. En advokat kan hjælpe dig gennem denne svære tid ved at bistå med praktiske og juridiske problemstillinger, eksempelvis spørgsmål om arveret og bodeling.
Arveretlige sager
Arveloven opridser klart, hvem der skal arve, når nogen dør uden at have skrevet testamente. På trods af dette kan der alligevel opstå juridiske problemer. Er der skrevet testamente - evt. mere end et enkelt testamente - kan visse spørgsmål nemt blive genstande for stridigheder i familien.
Har en kvinde, som den afdøde giftede sig med på dødslejet, ret til at arve? Er det rimeligt at bede sine børn om at give afkald på deres arv? Er et gavebrev, som en dement mand har underskrevet, gyldigt?
Synes du, at arvefordelingen ikke er rimelig, eller har du mistanke om, at den er i strid med arveloven, så kan du konsultere en advokat og finde ud af, hvad dine muligheder er. Det samme er gældende, hvis der opstår stridigheder lige efter eller flere år efter dødsfaldet.
En advokat kan også hjælpe dig med at føre en retssag eller forsvare dig i en retssag, som er indledt mod dig i forbindelsen med en arvesag.
Bodeling
Ved et privat skifte, hvor du og din familie selv sørger for at stå for alt det praktiske ifm. boet, er der ingen regler om, at du skal have hjælp fra en advokat - alligevel vælger mange dette.
Det er hovedsageligt papirarbejdet, som mange ikke kan forholde sig til ifm. et dødsfald. Der skal udfyldes og indsendes flere forskellige papirer og formularer til skifteretten, der skal betales dødsboskat, og den afdødes gæld skal betales til kreditorer.
Men der er også spørgsmålet om fordelingen af arven, salg af fast ejendom og mere andet. Skal man sælge alt og dele pengene, eller kan man fordele genstande med tilsvarende værdi? Alt dette kan en advokat hjælpe med.
