Advokathjælp til gæld og personlig konkurs

Sådan fungerer vores service

Indtast opgaven

Indtast din opgave i beregneren

Pris pr. mail

Du får din vejledende pris på en advokat pr. mail med det samme

Du ringes op

Vores rådgivere vil hjælpe dig videre med din opgave

Beregn prisen her

Økonomi er ikke kun noget, som en revisor hjælper med - en advokat kan være en stor hjælp, hvis du har stiftet gæld. Grunden til dette er, at økonomi faktisk ofte også handler om juridiske problemstillinger og evnen til at forhandle.

Er de ubetalte regninger ved at hobe sig op, og er kreditorerne begyndt at ringe tit og ofte, så kan det være en god idé at få gældsrådgivning fra en advokat.

Økonomisk overblik

En advokat kan hjælpe dig med at få overblik over din økonomi og lave en skriftlig opgørelse over din økonomiske situation.

Den skriftlige opgørelse kan du bl.a. tage med til kreditforeningen, banken og kreditorer, så disse kan få advokatens skriftlige vurdering af din økonomi og din situation. Dette kan hjælpe dig med at forhandle gode afbetalingsordninger og lignende på plads.

Advokaten kan efter gennemgangen af din økonomi også rådgive dig om dine bedste muligheder for at afvikle gælden eller evt. muligheden for at søge gældssanering.

Gældssanering

Gældssanering er en mulighed, som kan benyttes af gældsramte danskere, der realistisk set aldrig har muligheden for at tilbagebetale sin fulde gæld. Gældssaneringer behandles ved skifteretten, og får du medhold, betyder det at din gæld enten bliver nedsat kraftigt eller slettet helt.

En kandidat til gældssanering kan eksempelvis være ejeren af en enkeltmandsvirksomhed, der er bukket under (her hæfter man nemlig personligt for virksomhedens gæld), og som nu skylder hundredtusindvis af kroner eller måske millioner til kreditorer.

En advokat kan hjælpe dig med en vurdering af, om du er en kandidat til gældssanering. Er du det, kan advokaten hjælpe dig med at forberede ansøgning til skifteretten og repræsentere dig, når du skal møde i skifteretten.

Personlig konkurs

Det er de færreste, der får gavn af at erklære sig personlig konkurs - kandidaten til dette er personer, som har værdier og aktiver, som kan realiseres, så værdien af disse kan fordeles mellem dem, der har penge til gode.

Personlig konkurs medfører heller ikke, at din restgæld slettes, når konkursen er afsluttet. Du vil derfor blive ved med at skylde penge væk, med mindre du søger gældssanering eller laver afbetalingsaftaler med dine kreditorer.

Søger du dog gældssanering ifm. din konkurs, betyder det, at du vil få muligheden for at gennemføre din gældssanering på 3 år i stedet for de sædvanlige 5.

Overvejer du, om du er kandidat til en personlig konkurs, så er det en god idé at søge gældsrådgivning hos en advokat. Er du en god kandidat, kan advokaten hjælpe dig gennem konkursen og sørge for, at formalia er i orden, at forhandle på dine vegne, mv.

← Tilbage til oversigten

advokat.prisberegning.dk