Ophavsret er et vigtigt led i mange virksomheders mulighed for at opnår succes. For at kunne opbygge en stabil og profitabel virksomheder må man kunne beskytte sig mod, at andre kopierer og sælger den vare, som man selv har skabt og tjener penge på.
En advokat kan repræsentere dig, når du vil sikre dig, at dit værk ikke misbruges af andre, eller hvis du er blevet beskyldt for at forbryde dig mod en andens ophavsret.
Ophavsret
Ophavsret, som mange nok kender som “copyright”, handler om at beskytte personer, der yder en personlig og nyskabende indsats for at skabe et værk - primært mod kopiering. De mest kendte former for værker beskyttet af ophavsretten er litterære værker, fotokunst, kunstmalerier, musik, film og lignende. Men faktisk er værker som smykker, brugskunst, møbler, it-systemer og arkitektur også omfattet af ophavsretten.
Aftaledokumenter
Ophavsretten er personlig - det er altså personen, der har skabt værket, der har retten til at fremstille, reproducere og sælge det. Men ophavsretten kan overdrages til en anden person eller et firma - til denne overdragelse skal der anvendes et aftaledokument (en kontrakt). Denne kan en advokat udarbejde, vurdere eller fortolke (hvis der opstår konflikter).
Tvister
Når der er uenighed om ophavsretten, kan det blive nødvendigt at gå i retten med sagen eller konfrontere modparten. Her kan en advokat repræsentere dig, rådgive dig om dine muligheder, forhandle og kommunikere på dine vegne mv.
Straffen for at forbryde sig mod ophavsretten kan bestå i forbud mod fremtidig brug, erstatning, godtgørelse og tilintetgørelse af kopivarer.